Landets historie

Engang for længe siden, fandtes et magisk land, hvor mennesker, dyr og magiske væsner levede i fred og harmoni med hinanden. Der var ingen kampe, og alle holdt af hinanden. Kongen var en mægtig mand, som herskede over sit land med en kærlig hånd. Han lod ikke nogen dø af sult, og gik regelmæssigt på besøg i landsbyerne. Kongen var den øverste i sin egen klan, men han behandlede alle ens. For ham var det ligegyldigt om en person havde tre rhinsten, eller ti. Hans kone havde været en tjenestepige, og sammen regerede de i fred og ro. Efter flere år fik dronningen en søn, og denne søn skulle være den kommende konge, men som kongen lå på sit dødsleje forsvandt drengen, og kongens bror måtte tage hans plads.
Broderen beskyldte de magiske væsner for at have taget prinsen, og bandlyste dem til et usselt liv på flygt i skovene og bjergene. Han forbød al form for magi, og indførte højere skatter og dødsstraf. Folket sultede, og ingen gjorde noget ved det. Dronningen var for bange for at sige noget, så hun tav og forblev tavs til den dag hun døde. Den nye konge fik en søn med en kvinde fra Lokitaner-klanen, og denne søn var endnu mere ond og hård end sin far. Han bandlyste sin mors klan til skovene, og han plyndrede ethvert hus han kom forbi. Da folk begyndte at gå imod ham, slå han endnu flere ihjel. Han tog spædbørn fra mødres arme og druknede dem i floderne. Han truede enhver der gik imod ham.
Sådan fortsatte det i årtier. Kongerne blev ondere og ondere, opdraget i troen om at de var bedre end alle andre. De tog hvad der passede dem, gjorde hvad der passede dem, og ingen turde gå imod dem.

Men i skjulet vokser nu en gruppe. De er frihedskæmpere, som lever i troen på at den første konges søns arv stadig lever. De vil kæmpe til sidste blodsdråbe, om det som må koste dem livet.